Jeg tog så på turne med denne børneteaterforestilling "Hemmeligheder på loftet" som instruktør og skuespiller i et par måneder. På vej til en af vores forestillinger, ringede Freddie mig op og fortalte, at vi havde fået et job i Maximum, som er det største cirkus i Sverige. 
 
De havde forpremiere dagen efter og heldigvis var jeg på vej til min sidste forestilling.
Jeg kørte direkte hjem, pakkede mine ting og Freddis bror hentede mig og kørte mig til Cirkus Maximums Vinterkvarter, hvor første forestilling skulle være. Freddi var allerede deroppe og havde lavet lys og musikprøver. Ved midnat ankom vi.
Jeg blev fluks sat i gang med at lære koreografien til finalenummeret, og så var der forpremiere kl. I 0 næste morgen. Der var ikke tid til at Freddi og jeg kunne nå en gennemgang. Alt gik vel og vi havde endnu en pragtfuld turne.
Cirkus Maximum har virkelig klasse og teamet var skønt.
 
I Cirkus Maximum lavede Svensk TV en dokumentar om Line, Som hedder "Paradis, Frihet "
Filmholdet kom lidt over en uge og rejste med. De havde sat flere kameraer op i Lines vogn og tændte kameraerne fra kl. 06 - kl.22. 
En journalist og en kamera mand fulgte Line dagene igennem. Det var grænseoverskridende og trættende hele tiden at skulle svare på spørgsmål og være på - men sjovt.
 
Sæsonen i Maximum bød på mere kreativitet hos Line. Det blev til forestillingen "De tre magiske prøver", hvor Freddi også var med som skuespiller og artist. De turnerede med teaterstykket i det meste af efteråret. Fra Holsterbro til Bornholm . :-)
Det var en god oplevelse for os at turnere med dette stykke - at arbejde sammen på en anden måde.