CIRKUS AGORA; HANSA TEATRET, PARIS, Norge, Sverige mm. 
Pludselig en dag før ventet fik Freddi og Line deres første job i Norge hos Cirkus Agora. Fra den ene dag til den anden.
- Jeg sad på hospitalet hos en kær ven, da jeg fik opkaldet. Indenfor få timer sad vi i bilen på vej til Norge.
 
Jeg var skrækslagen, men vi klarede det rigtig fint og direktøren var mere end tilfreds med vores arbejde. Jeg var virkelig glad, al den træning og alle de knubs, jeg havde fået var ikke forgæves. :-) 
Efter Cirkus Agora fik vi kontrakt på Hansateatret i Hamburg, som er et 110 år gammelt teatret, som er velkendt af alle artister. Det var en oplevelse, men jeg kom desværre til skade, så vi måtte tage en del af nummeret ud et par dage. Det var vi kede af, men inden måneden var slut, skrev direktøren en kontrakt mere til os om at komme igen til november. 
 
Derefter gik turen til Frankrig, hvor vi skulle lave gallaforestillinger rundt i Frankrig - og i Paris deltog vi i et stort TV-show, som blev vist verden over. Tilbud om job blev flere og flere.
Nummeret begyndte at gå rigtig godt og selvtilliden steg.
 
Bordnummeret er ret krævende fysisk i hvert fald for mig  :-) og det kræver, at man har selvdisciplin - ligegyldig om kroppen gør ondt eller hvordan du i øvrigt har det, skal du give dig selv 1oo procent til hvert show.
 Freddi var et godt forbillede og samarbejdet var lærerigt. 
 
Jeg var 100 procent indstillet på at yde mit bedst, og jeg var stolt over at være med til dette nummer, som absolut er i verdensklasse. 
 
Glæden var derfor stor, da vi fik kontrakt i Norges National Cirkus Merano. Vi ankom en uge før premieren, altså sidst i februar. Det sneede og var virkelig koldt, vandet i rørene var frosset helt til. Jeg var bange for at få en skade under træningen, for vi kunne ikke holde os varme.
 
Denne turne blev helt speciel for mig. Jeg havde et nummer, som jeg var stolt af og som jeg virkelig havde knoklet for at lære, så stoltheden ved at modtage applaus i manegen var større end jeg før havde oplevet. Publikum fik både gys og et godt grin, og vi fik rigtig mange gode anmeldelser.
 
Jeg oplevede den storslåede natur i Norge - fra syd til nord. På vej fra sted til sted holdt vi ofte fælles pauser med de andre artister - ja, vi blev ret hurtig som en stor familie.
 
Vi fik et sammenhold, som var helt specielt – f.eks startede alle "pigerne" fra cirkusset incl.
kokken en "fat club", hvor vi løb og styrketrænede sammen. Vi gik vildt meget op i det.
Vi sammensatte et program, som vi fulgte hver dag, og hver uge blev der lagt lidt til...
Her oplevede jeg virkelig at det liv, jeg havde valgt, var så rigt på mange måder.
Arbejdet og fritiden smeltede sammen og gik op i en højre enhed.
Jeg var blevet god til at være væk hjemmefra. Jeg var med årene blevet bedre
til at sige fra og blevet mere bevidst om, hvad jeg ville stå model til. 
 
Jeg var til stede i nuet, ingen planer og tanker om det, jeg gik glip af - og tænkte ikke længere på, om jeg hellere ville være et andet sted.
 
Jeg havde jo oplevet med årene på turne, at de mennesker, der virkelig betød noget, var der endnu, uanset hvor ofte vi fik mulighed for at ses.
Det gav mig ro, og jeg havde meget mere at bidrage med socialt.
Spændingen over, hvor næste job ville bære os hen, gav mig en følelse af frihed og uanede muligheder. 
 
Vi fik job i Frankrig umiddelbart bagefter - og senere i Cirkus Arena på deres vinterturne i Jylland og på Færøerne. Derefter Cirkus Kenny i Odense.
 
I Norge sad jeg om dagen og bryggede på et teaterstykke, hvor jeg ville blande cirkus, sang, musik og en god børnehistorie. Jeg sendte mit manuskript/min ide til min ven fra
Cirkusteatret, hvor jeg havde været med i forestillingen Klodshans. De synes historien var god og ville gerne sætte det op. En vinterturne blev stablet på benene.