Cirkus kommer fra latin Circus, som betyder "cirkel" eller "væddeløbsbane".Begrebet cirkus kan føres tilbage til Circus Maximus, som lå mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen i Rom. Dette er den første form for cirkus i ordets underholdningsmæssige betydning. Circus Maximus bestod af et langstrakt amfiteater omsluttende en væddeløbsbane, hvor hestevæddeløb og stridsvognskørsel var på programmet. I denne antikke betydning svarer det romerske circus til det græske ord hippodrom, der er betegnelsen for en hestevæddeløbsbane i antikkens Grækenland. I vor tid er cirkus dog lidt mere fredeligt, da det oftest er omrejsende artister, der optræder med eksotiske dyr med indlærte numre, akrobatik og klovnenumre. Cirkus associeres som oftest med musikstykket

Circus-Maximus-pkp

Circus Maximus er en hippodrom fra antikken beliggende mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen i Rom. Den skulle være blevet anlagt allerede i begyndelsen af 500-tallet f.Kr. af etruskerkongen Lucius Tarquinius Priscus. Det var det første og største cirkus i Rom. I løbet af de efterfølgende århundreder blev Circus Maximus forbedret og udbygget. Kejsertidens arena var 620 meter lang, og tilskuertribunerne var op til 30 meter høje. Man regner med, at der har været plads til over 200.000 tilskuere, hvilket er flere gange Colosseums kapacitet. Der blev afholdt væddeløb med hest og vogn. Circus Maximus blev også anvendt til andre formål som gladiatorkampe, parader og offentlige henrettelser. De fleste kristne, som led martyrdøden ved de forskellige forfølgelser døde her og ikke på Colosseum. De sidste kapløb blev arrangeret i 549 e.Kr. I dag er der knapt mere end en græsplæne tilbage af Circus Maximus. Som en kuriositet kan det nævnes, at branden som hærgede Rom i år 64 e.Kr. begyndte i den østvendte kurve.